Onsdagsfisk

Skrevet af - i Kost og sundhed
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 836

Vi ved det jo godt. Vi skal have så og så meget fisk om ugen. Det er sundt. Det skal også gerne være noget af den fede fisk, for den skulle jo indeholde så meget omega 3 og andet godt. Det er alt sammen en god, gammel sang i vores øre.

Men når nu man ikke er så glad for fisk… hvad gør man så?

Tun på dåse, makrel i tomat og torskerogn bliver hurtigt kedeligt i længden og ikke altid fantastisk at pakke frem til frokost – her menes, at duften af makrel i tomat hurtigt bliver markant.

Vi forsøger hver onsdag at tilberede fisk på nye, lækre måder og af forskellige arter. Vi elsker fisk! Der findes så mange forskellige, skønne fisk, så der burde være noget for en hver smag. Men okay, hvad så hvis det alligevel ikke lige er dig? Så har vi sørget for en masse lækre salater og forskelligt pålæg, der ikke indeholder fisk, så du sagtens kan blive mæt. Det er ikke en livsnødvendighed at få varm mad til frokost, desværre! Derfor serverer vi fisk – og ikke fisk og kød – hver onsdag. For vi vil gerne differentiere, så dem, der elsker fisk, også bliver glade en gang i mellem, men samtidigt at alle bliver mætte. Vi lover jer, at vi gør vores ypperligste for, at alle går mætte og glade fra frokost hver dag (også onsdag), så på med ja-hatten, prøv fisken og i værste tilfælde så tag en rugbrødsdag – det er trods alt hjemmebagt, nybagt og spækket med gode sager! 

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.