Magre salater

Skrevet af - i Kost og sundhed
  • Skriftstørrelse: Størrere Mindre
  • Visninger: 528

Vi hører i krogene, at der er mange, der undgår vores pålægssalater og til tider også vores dressinger til salater eller andre lækre ting. 

 

Argumenterne her til lyder ofte, at man ikke vil spise forfedt, gerne vil spare på kalorierne eller hellere vil kunne spise en god klat mayo til æggene i morgen. Eller noget lignende.

Men ro på, folkens! 

 

Ingen af vores – lad os tage skinkesalat som eksempel – består af ren mayonnaise. 

Vi er godt klar over, at dette er ”hverdagsmad” og frokost, som man skal kunne spise alle ugens dage. Derfor laver vi vores skinkesalat på en blanding af creme fraiche 5% fedt og drænet yoghurt med 2% fedt. Det er altså rimeligt fedtfattigt!

 

Dog vil vi som regel smage det til med en lille smule mayonnaise, men det er nok ikke her, de fleste vil skeje ud på kaloriefronten.

Det samme gælder vores hønsesalat, tunmousse, urtedressing og så videre. Vi er godt klar over, der ikke kan være fest hver dag – men vi vil ikke gå på kompromis med smagen.

 

Med andre ord, så er vi klar over Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring De 10 Kostråd, som ”spis magre mejeriprodukter” er en del af, og vi forsøger så vidt muligt at efterkomme rådene. Eller i hvert fald give jer rig mulighed for selv at spise efter dem.

 

Har I flere spørgsmål til ingredienserne i vores forskellige retter, så tøv ikke med at spørge!

0
B-Lunch har endnu ikke angivet en biografi

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.