Kost og sundhed

10 Myter om slankekurer og fedme - hvad er fakta og hvad er blot en myte?

Myte 1: Spiritus feder ikke!

Gennem forskning ses der ikke en sammenhæng mellem alkohol og udvikling af fedme. Drikkevaner har lige så stor effekt som mængden af alkohol. Det skal forstås at personer som drikker en given mængde alkohol over flere af ugens dage, er slankere end personer, som drikker den given mængde på færre dage.

Alkoholsrige drikkevarer indeholder meget energi. Alkoholen indeholder pr. Gram flere kalorier end kulhydrat og protein, og derudover indeholder alkohol som cocktails og øl meget sukker. En vigtig faktor er også at man ikke får stillet sulten, når man indtager disse alkoholsrige drikkevarer, hvilket gør at man typisk indtager flere kalorier.

 

Myte 2: Overvægtige har lavt stofskifte.

Det er en myte, hvilket professor Arne Astrup fastslår.

Det er nemlig størstedelen af ens "magre kropsvægt" der bestemmer, om man har en høj eller lav forbrænding. Den finder man ved at trække vægten af ens fedt fra ens kropsvægt. Så er man lille og spinkel, har man en lav forbrænding, kontra hvis man er stor og muskuløs, har man en høj forbrænding.
Mange overvægtige oplever at de ikke kan tabe sig, også selvom de intet spiser, udtaler Arne Astrup. Her skal man dog have i mente at der spiller andre faktorer ind. Kroppen fungerer som en motor og har brug for benzin, til at holde sig kørende. Benzin kommer gennem mad og drikkevarer. Indtager vi mere brændstof end hvad vi har behov for, ryger det i kroppens fedtdepoter. Ligger vi på sofaen hele dagen, vil det fungere som at fylde mere og mere benzin på en bil, som ikke bliver brugt. Hvis man i stedet tager bilen ud på en god lang tur og trykker en masse på speederen, forbrænder man også alle de dejlige kalorier man har indtaget. Derudover afhænger forbrænding også af den samlede vægt af hjerne, nyrer, lever og muskler, og jo større de er, desto højere forbrænding har man, udtaler Arne Astrup.

 

Myte 3: Fedme er arveligt.

Man kan ikke arve fedme, men man kan arve en genetisk tilbøjelighed til at udvikle den. Det handler også meget om miljø, på den måde kan man sige at forældre kan "smitte" deres børn til fedme med dårlige og usunde madvaner. Ifølge professor Thorkild Sørensen, viser familiestudier at børn er federe, jo federe deres forældre er.

 

Myte 4: Spis ikke efter kl 18.

Hos en normalvægtig, som er i energibalance, vil det ikke betyde noget hvis aftensmaden bliver indtaget efter kl 18, da det ikke vil gå i fedtvævet. At være i energibalance betyder at ens vægt er stabil og fedtmængden på kroppen ikke ændres. Man kan ikke være i energibalance hver dag, da mange typisk spiser mere eller mindre i weekender fordelt på anderledes tidspunkter end i hverdagen. Selvom man ikke har været i energibalance hver dag, udtaler professor Bjørn Richelsen, at man typisk har den samme vægt i slutningen af ugen, som i starten. Mange er opmærksomme på ikke at spise aftensmad for sent, da man ikke forbrænder i samme stil som efter morgenmad og frokost.

 

Myte 5: Hvaplefedtet ryger af i puberteten.

Begrebet trækker på den gamle forestilling om at unge typisk taber sig, af at flytte hjemmefra mors gryder og selv skal tjene deres penge og lave mad. Det passer dog ikke længere. Lider man af overvægt/fedme i barndommen, vil det typisk også følge en i voksent livet med mindre man gør noget ved det, det kan man ikke bare sådan vokse fra.

 

Myte 6: Det er dyrere at leve sundt.

En nærende kost som både er sund og billig, kan for mange udfordre deres kreative sans. En sund kost kræver at man varierer, sørger for at få en god fordeling af makronæringsstofferne som protein, kulhydrat og fedt samt mikronæringsstoffer som vitaminer og mineraler. Der er stor forskel på hvad fødevarer koster, men mange sunde fødevarer som majs, kartofler, kål, sild osv ligger i et prisleje under gennemsnittet.

 

Myte 7: Type 2 diabetes kan ikke forebygges.

"Vi kan i dag måle forstadier til diabetes-2 og åreforkalkning allerede i barnealderen" Professor Bjørn Richelsen.

En gruppe finske forskere har undersøgt at personer som på et år tabte sig mere end 5 procent, halverede risikoen for diabetes-2. Den samme konstatering kunne forskerne måle hos personer som motionerede mindst 4 timer om ugen. Hyppig motion kan altså forebygge sukkersyge og diabetes hos overvægtige.

 

Myte 8: Det er sundt at slanke sig.

Lider man af svær overvægt anbefales det at man slanker sig, så man ikke ender med at døje med hjertekar-sygdomme, forhøjet blodtryk og andre medførte lidelser forbundet med overvægt. Dog skal man være opmærksom på at der ikke findes nogle studier som peger på at slankekurer forlænger levetiden for raske overvægtige. Der er nemlig ingen tvivl om at det er bedre at forebygge overvægt end at gå på kur. Kroppen har det bedst man at vedvare en stabil vægt.

 

Myte 9: Vægttab holder nemt i flere år.

Langt de fleste som vælger en kostændring i deres levestil og ikke påbegynder slankekurer, har en chance for at holde deres vægttab i flere år, hvis kosten er fedt- og kaloriefattig samt man dyrker motion.

 

Myte 10: Koffein øger forbrændingen.

En stærk kop kaffe indeholder 100-200mg koffein, der virker opkvikkende og sætter gang i kredsløbet, så puls og blodtryk stiger. Hos personer som sjældent drikker kaffe kan det have en indvirkning på deres forbrænding, men vil hurtig aftage igen, hvis indtaget er hyppigt. Derfor kan det ikke bruges som et slankemiddel.

 

Kilde: videnskab.dk, en faglig artikel fra 2009.

Visninger: 1150
0

Skrevet af - i Kost og sundhed
Indslag om kulhydrater!

KULHYDRATER

Ser man groft på kulhydrater, kan man godt inddele det i tre grupper: stivelse, forskellige slags sukkerarter og kostfibre.


Når man læser på fødevarernes næringsdeklaration omfatter kulhydrater kun de kulhydrater som spaltes og optages i tyndtarmen - de omtales mere fagligt som "de fordøjelige kulhydrater", hvilket er kroppens vigtigste kilde til energi. 1 gram kulhydrat indeholder 17kj.
De fordøjelige kulhydrater optages i maven og tyndtarmen, hvorefter det transporteres som blodsukker rundt i blodet. Vores muskler er det organ, som har den største betydning når det kommer til regulering af blodsukkeret, da musklerne typisk bruger kulhydrater som energikilde. Vores muskler har også en evne til at oplagre en smule kulhydrat som depot, så hvis kroppen er i underskud, kan den tage det derfra.

 

Den mest almindelige form for kulhydrat er stivelse. Stivelse findes blandt andet i brød, gryn, kartofler, pasta og ris.

 

Naturligt forekommende sukkerarter findes i frugt og grønt. Andet sødt som sodavand, slik og kager forekommer sukkeret som en tilsat ingrediens. Man gør sig klogt i at spare på fødevarer med tilsat sukker.

 

Kostfibre er vigtige at indtage, da de får maden til at fylde mere i maven, så man føler sig mæt og vigtigst af alt mæt i længere tid, kontra hvidt brød og hvede. Derudover stimulerer de tarmens motorik, så maden bliver transporteret hurtigere gennem systemet og man derved undgår forstoppelse. Det der er ved kostfibre er at de ikke kan nedbrydes i tyndtarmen, men går ufordøjet til tyktarmen, hvor nogle af kostfibrene bliver nedbrudt af bakterier, som omdanner dem til nyttige stoffer som vores krop kan optage. Derfor anbefales det at man spiser kostfibre. I dette tilfælde indeholder 1 gram kostfibre 8 kj, og bidrager derfor i varierende grad til energi.
Kostfibre findes typisk i groft brød, frugt og grøntsager som også indeholder vigtige vitaminer og mineraler. Dem som indtager fiberpiller eller fødevarer, hvor fibrene er tilsat kunstigt, er ikke nær så godt som den naturlige fiber. Man får heller ikke de samme goder fra vitaminer og mineraler.


Fødevarestyrelsens hjemmeside og Arne Astrup "Menneskets ernæring"

Tagged in: Ernæring
Visninger: 1116
0

Skrevet af - i Kost og sundhed

overvægt og fedme

 

OVERVÆGT OG FEDME

 

Fra omkring 1920 har overvægt og fedme haft en voldsom stigning. I den periode har kosten ændret sig fra at bestå hovedsageligt af kulhydrater og lidt fedt, til nu, hvor forbruget af kød, ost, smør, alkohol ovs har taget til og sat sit præg.


Fedme betegnes som en manglende evne til at regulere energibalancen, sådan at fedtdepoternes størrelse øges i en grad, der medfører en øget risiko for følgesygdomme og for tidlig død.


Placeringen af fedtdepoterne har en stor betydning for risikoen af følgesygdomme:
Type 2 sukkersyge
Åreforkalkning

Forhøjet blodtryk

Slagtilfælde

Iskæmisk hjertesygdomme

Kræft

Galdesten

Psykiske lidelser

Muskulo-skeletale samt ufrugtbarhed, som tilsammen lægger beslag på omkring 10-15% af udgifterne til sygdomsbekæmpelse.

 

 

Hvordan forekommer fedme?

 

Det er yderst sjældent at der foreligger en kromosom- eller mutationsfejl til grunde for fedme. Den primære grund er at den kost vi indtager har for en høj energitæthed og fedtindhold. Uhensigtsmæssige måltidsmønstre og store portionsstørrelser samt begrænset daglig fysisk aktivitet, er en af de største syndere for fedme. Udover indtagelsen af kost og begrænset aktivitet, har det store og billige udvalg af usunde fødevarer også en stor betydning for overvægt.


Man har i lang tid målt graden af overvægt og vægtfordeling via BMI. BMI måler fedtmassen og udregnes ved at dividere kropsvægten med kvadraten af højden.
Man vurderes til at have en normalvægt, hvis man ligger mellem 18,5-25.
Er man overvægtig vil man ligge mellem 25-30, og fedme er alt over 30.
Man skal dog være opmærksom på at denne metode kommer med en eller følgende fejl. Den skeler ikke kropssammensætningen, en gravid vil dermed antages som ekstrem overvægtig og det samme vil muskuløse personer. Man er derfor gået mere over til DEXA scanning og impedansmåling, da de begge giver en mere nøjagtig måling af fedt og fedtfri masse. Derudover kan man også måle sin taljeomkreds, for herved at få en forståelse af fedtfordelingen. Øget sygdomsrisiko ved en taljeomkreds hos mænd er >102cm og hos kvinder >88 cm. Vægten bør dog ikke øges yderligere hos mænd med en taljeomkreds på ≥94cm og hos kvinder på ≥80cm.

 

Jeg kan uddybe dette indlæg meget mere konkret og detaljeret, men så har indlægget ingen ende. I er dermed meget velkomne til at kontakte mig på min arbejdsmail Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for spørgsmål til indlægget, uddybelse eller hvis der er interesse for en kostplan.


Tak fordi I læste med :).

 

Tagged in: Ernæring
Visninger: 1116
0

Skærmbillede 2016-05-09 kl. 09.54.45

Visninger: 1019
0

Skrevet af - i Kost og sundhed

blog billede fedt

 

FEDT

Hvor meget fedt må vi egentlig indtage?


De nordiske næringsstofanbefalinger fra 1996, påpeger at børn, voksne og ældre over 3 år skal indtage mindst 3% og højest 10E% af de essentielle fedtsyrer. Hertil anbefales det at det totale energiindtag ikke udgør mere end 30% af det samlet energiindtag.


Fordelingen af det gennemsnitlige indtag af mættede fedt:


- 36% af det mættede fedt kommer fra rene fedtstoffer: smør, margarine fedt og olie.
- 17% fra kød og kødprodukter
- 20% fra mælk og mælkeprodukter
- 13% fra ost og osteprodukter
- 3% fra brød og kornprodukter
- 2% fra æg
- De resterende 9% er fra fisk, fjerkræ, frugt og sukkervarer som slik og is


Spis mindre mættet fedt!


En af de vigtige grupper af fedtstoffer er triglycerider.
Triglycerider er simple fedtstoffer. De findes både i planter og hos dyr, som derfor er en vigtig del af vores ernæring. De mest almindelige fedtsyrer hos mennesket er oliesyre, lamitinsyre og stearinsyre. De sidste to betegnes som mættede fedtsyrer, hvor den første, oliesyre, er en umættede fedtsyre.


Mættede fedtsyrer:


Har et højt smeltepunkt, hvilket kan kendetegne dem på, at de er faste ved stuetemperatur.
Retningslinjerne hedder sig, at vi skal spise mindre mættede fedt, problemet er bare at vi stadigvæk ikke vælger den rigtige type fedt. Vi spiser omkring en tredjedel for meget af den forkerte type fedt, som er fedt der forefindes i smør, mælk, ost og kød.
Vi skal indtage mættet fedt, da det bidrager til at kroppen får de nødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Dog skal man ikke spise mere end anbefalet, da det kan øge risikoen for fedme og dertil alvorlige livsstilssygdomme.


Umættede fedtsyrer:


Stammer generelt fra planter og er typisk flydende ved stuetemperatur. N3 og n6 forefindes i umættede fedtsyrer og kan ikke dannes hos mennesker, derfor kan en mangel på denne type fedtsyre medfører sygdom. En tilskrækkelig tilførsel har betydning for udvikling af synsfunktion og kan nedsætte risikoen for den dødelige hjerte-karsygdom, da indvirkningen af n3 fedtsyre på ionkanaller i hjertecellerne mindsker tilbøjeligheden til hjerteflimmer og -stop. Man finder n3 og n6 i fede fisk og fiskeolier.
Det anbefales at man vælger umættede fedtstoffer som olivenolie, soya og solsikker fremfor mættede fedtstoffer som smør og margarine.

 


Gode råd og tips til hvordan man sparer på fedtet i dagligdagen:


1. Vælg ost med lavt fedtindhold - max 30+
2. Vælg magre mælkeprodukter som skummet- og minimælk.
3. Kassere stegefedtet
4. Undlad at spis det synlige fedt på kød
5. Kog eller damp maden istedet for at stege den
6. Vælg magret kød og kødpålæg, maks 10% og generelt spis mindre fedt
7. Undlad smør

 


Når fedtdepoternes størrelse øges, medfører det en risiko for følgesygdomme og for tidlig død.
Næste indslag vil handle om fedme og overvægt.

 

 

Kilder til tekst: fødevarestyrelsens hjemmeside, Arne Astrups bog "Menneskets ernæring" 2005 og Bente Schibye samt Klaus Klausens bog "Menneskets fysiologi - hvile og arbejde" 2011.

Tagged in: Ernæring
Visninger: 1099
0

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.