Medier og verden

Afternoon Tea hos Cedric Grolet på Le Meurice i Paris

Sommer i Paris. Det lyder umiddelbart helt uimodståeligt og fantastisk, men også samtidigt alt for varmt og kaotisk. Og jo, det er uden tvivl begge dele. 

Vi fandt derfor en fantastisk løsning på lige netop dette, så vi tryllede alle de negative ting til endnu mere positive end førstnævnte. 

Træd indenfor i et af Paris’ helt gamle, smukke, 5-stjernede hoteller, Le Meurice, lige over for Jardin des Tuileries, som ligger i forlængelse af Louvre. Wow. Et overdådigt sted – og der er aircondition, så hedebølgen er afhjulpet her. 

Her inde summer der ro og orden. Man bliver budt velkommen i døren af en fransk værtinde, der følger os til bordet. Herefter overtager en tjener i jakkesæt. Det er meget professionelt og meget eksklusivt. 

Inden vi får set os om, har vi bestilt Afternoon Tea af Cedric Grolet, som bl.a. har vundet ”World’s best Pastry Chef” i 2017. Selvfølgelig akkompagneret af et iskoldt glas champagne. 

Denne oplevelse uden tvivl er alle pengene værd. Foruden den smagfulde champagne, hvide te og den smukkeste opsætning af de klassiske high tea-serveringer, så giver hele hotellet en fuldendt eftermiddag. Live piano, fred og klasse skaber rammerne i dette 200 år gamle hotel.

Og serveringerne? 

Vi startede med en lun brioche. Herefter fulgte en smuk anretning af fire forskellige salte finger sandwiches, almindelige og blåbærscones, citron cookies og sidst men slet ikke mindst, to af Cedric Grolet’s kendte og smukke kager. 

Hans kager er formet som den frugt, de smager af. Og man er ikke i tvivl, for både det visuelle og smagen eksploderer samtidigt.

Vi fik en smuk jordbærtærte på sprød mørdej, frangipane, vanilje creme, jordbær kompot og hvid chokoladeskal. Men endnu mere specielt var faktisk tomatkagen (ja, tomat!). Den var bygget op omkring tomat og basilikum, uden at blive for sød, omringet af vanilje creme og en chokoladeskal.

Lad billederne tale for sig selv, vi kan kun anbefale det.

Er du (eller budgettet) ikke til den helt store omgang, så har Cedric Grolet åbnet et lille pâtisserie i samme bygning. Her kan man købe hans smukke kager to-go og nyde dem på hotelværelset eller i Tuileries haven. 

Er du nysgerrig på den dygtige konditor klik her eller på hotellet klik her

Visninger: 208
0

Skrevet af - i Medier og verden

Vi er efterhånden ikke i tvivl om, hvordan vi holder en god, klassisk, dansk jul. Der findes mange versioner og efterhånden også flere alternativer, men de fleste vil svare noget i stil med følgende ord: and, flæskesteg, juletræ, Disney’s juleshow, nisserhuer, pakker og brunede kartofler. Hertil følger rødkål, risalamande og Last Christmas. 

 

Sæt dette op i mod en brændende sol, +30 grader og voldsom natur. Det hænger måske ikke altid så godt sammen, når vi selv ønsker os en hvid jul, men det er faktisk virkeligheden på den anden side af jorden. For hvordan holder man egentligt jul i Australien?

 

For tre år siden var jeg så heldig at få lov til at holde jul med en australsk familie. Australien er kæmpe stort og forskellen på nord og syd, øst og vest er ikke til at forstå. Derfor varierer julen helt sikkert mere dér end man lige går og tror, men ikke desto mindre…

Jul i Queensland med en sød familie bestående af en voksen søn, hans barndomsven, mormor, en mor og hendes mand gennem mange år, var meget anderledes end vores. 

 

Det var meget varmt, over 30 grader, luftfugtigheden var høj og solen stod på hele dagen. Derfor foregik juledagen – de holder jo egentligt først jul den 25. – af at bade i poolen, drikke kolde øl og slappe af i solen. Hen ad eftermiddagen blev der åbnet op for grillen og køkkenet bugnede af mad: glaceret skinke, kalkun, grillede tigerrejer og massere af salater og ”rolls” til. Hertil kolde øl, vand i store mængder og iskold hvidvin. Desserten bestod af hjemmelavet is. 

Alt sammen foregik på terrassen i korte shorts og tank tops.

 

Julegaverne blev åbnet om morgenen inden dagen for alvor gik i gang. Og selvom de lå under juletræet, blev der altså ikke danset nogle steder!

Visninger: 214
0

Skrevet af - i Medier og verden
Den uendelige balancegang

At gøre alle glade.

Det må være de fleste servicefags drømmescenarie. Nærmest utopi.

Men nogle siger, at hvis dine drømme ikke skræmmer dig, så er de ikke store nok. 

 

Vi vil så gerne og vi gør vores bedste hver dag. Vi bestræber os på at gøre så mange af jer glade som overhovedet muligt. Men hold nu op, hvor kan det være svært! 

 

Nogle steder er det udelukkende leverpostej, kartoffelmadder og spegepølse, der har succes, mens det andre steder er italiensk pastrami, hjemmelavet kryddersild og peber paté, der hitter. 

Wow, en smule forskel. Og hvad så med alle dem ind i mellem? Dem, der elsker både rullepølse og æg med tomat, men også vægter gravad angus og delikat parmaskinke højt. 

 

Vores svar: vi forsøger at helgardere og ramme bredt! 

Hver dag vil vi servere en slags af den ”klassiske” danske pålæg ogen mere speciel og ”eksotisk” type – vi ville ønske, at det var så nemt.

 

Et sådan scenarie vil give én type udsolgt pålæg og en overflod af den anden. En skam!

Vi har nu erfaret, at de forskellige køkkener stadig har forskellige præferencer og derfor har vi nu besluttet at forsøge os med yderligere differencering. 

 

Nogle af jer vil få serveret langt mere spegepølse end andre, mens andre vil få chili salami. Men bare rolig, intet bliver sort-hvidt. I skal nok få lidt af hvert stadig.

Visninger: 229
0

Skrevet af - i Medier og verden

Husker I, at vores kokkeelev, Alisha, skulle en tur til Italien som ambassadør for KFU for at koordinere forskellige kursustilbud? Hun er hjemvendt og berettet om turen. 

 

KFU er Danish Young Chef’s Association, som giver kokkeelever landet over mulighed for at deltage i kurser og arrangementer med bl.a. store kokke-stjerner og svære teknikker. 

 

Den italienske kokkeskole, UDS, er privatejet og ligger i Umbria midt i Italien. UDS står for Università dei Sapori og blev stiftet i 1990’erne af lokale entreprenører i branchen.

Skolen specialiserer sig inden for de lokale råvarer, der er i regionen; oliven, druer og trøfler og der af vin, olie samt pålæg. Specielt olivenolie blev der lagt vægt på grundet dens sundhedsfremmende effekt. Denne kunne være god at inkorporere i de europæiske kantiner.

 

Hvordan og hvorledes samarbejde og kurserne kan komme til at se ud, står ikke helt klart endnu, men Alisha fortæller, at der er masser af potentiale i det, så vi er spændte. 

 

Turen til Italien var en kort fornøjelse og rejsen var lang. Besøget bestod kort fortalt om en middag ude, et møde på skolen samt rundvisning af deres faciliteter, som var imponerende. 

Visninger: 236
0

Skrevet af - i Medier og verden

Vi ved som regel godt, hvad I kan lide af pålæg. Som regel. Vi ved, at skinkesalat, karrysild, rullepølse, æg og kartoffelmadder oftest skal komme i rigelige mængder. 

 

Men hvad så, når der både er rullepølse og karrysild?

Eller når den varme ret står på pulled pork med coleslaw i lækre, lune brioche boller?

 

Lige pludseligt er det ikke til at vide, om det er det ene eller det andet, der bliver spist mest af. 

Vi forsøger hver dag i samarbejde med vores søde kantinemedarbejdere, der virkeligt knokler med at regne ud, hvor meget de skal bruge af hvert, at forudse, hvad der bliver spist. Men det er svært. 

 

For hvordan skal vi vide, om I på tirsdag har mere lyst til æggemadder end I havde sidste fredag? Eller om roastbeefen, der blev ”udsolgt” på en time den forgangne uge, ikke kan konkurrere med lasagnen ved siden af den?

 

Vi vil jo helst undgå at servere den samme type pålæg fire dage i streg - vi vil gerne give jer et bredt udvalg!

 

Et andet aspekt i det daglige dilemma er, at vi jo heller ikke skal have for meget. Vi kan ikke bare sende tonsvis af pålæg med, for det ender i sidste ende med at skulle smides ud, hvilket vi ikke går ind for. 

 

For at undgå madspild er vi desværre nødt til at sætte en øvre grænse på mængden af mad, som vi sender med ud i kantinerne. Dette kan nogle gange påvirke, om der er lige er nok af favoritpålægget til de sidste frokostspisere – desværre – det er noget, vi går meget op i at undgå.

Sidst nævnte kan dog være svært, hvis de 17 fuldvoksne mænd forinden alle skulle have mindst fire skiver af hvert pålæg. Som eksempel.

 

Vi arbejder på det og hvis I har forslag, så sig endeligt frem! 

- det gælder i øvrigt alt vores mad. 

Visninger: 380
0

Arkiv

Vidste du at...

B\LUNCH har respekt for gode
råvarer og vil behandle og tilberede dem,
så de ender som en kulinarisk oplevelse.
Vi ser en stor ære i at lave tingene fra bunden.